Fra opbevaringssted til hyggelig oase
Vores sommerhus bar præg af, at være opbevaringssted for alt det, der havde været til overs andre steder. Vi fandt Kiss Jönsson på nettet og hun tilbød os en konsultation på et par timer i vores lille sommerhus. Under besøget fortalte vi om vore ønsker og tanker, som Kiss kommenterede og samlede sammen, så det blev til et hele. Samtidig med samtalen tegnede Kiss et rids over, hvorledes det kunne komme til at se ud. Denne tegning med kommentarer til kvalitet og farver var grundlaget, for vort videre arbejde med planen om, at skabe et helt nyt miljø i vort sommerhus. Den forberedende konsultation, tegning og kommentarer var nok til, at vi kunne klare resten sammen med de håndværkere, der var nødvendige. Vi er rigtig glade for det fine resultat – vi har fået et ”rigtigt” sommerhus. Så megen vejledning på så kort tid – effektivt og professionelt.