Reference

Rosenvænget

Fin proces og flot resultat! Vi var i gang med en større forandring for alle vores 4 bo-enheder på Rosenvænget. Vi ønskede både, at der skulle blive mere hyggeligt og rart på de lange gange, men også med den hensigt, at det skulle blive nemmere for beboere med en demens sygdom at finde rundt. I en af vores bo-enheder havde vi en trist og mørk passage- hvordan kunne vi gøre det bedre? Det skulle samtidig være et pejlemærke, da området kunne ses fra en elevator med 4 forskellige stop. Jeg havde set nogle af KissArt ́s fantastiske malerier og tog kontakten. Jeg fremlagde de ønsker, vi havde med temaet ”Skoven”. Kiss kom med en skitse med forslag til, hvordan det kunne se ud. Vi blev ret glade for forslaget og hun gik i gang kort tid efter. Jeg havde ikke lige forestillet mig, hvor fin selve processen også blev. Beboerne kunne løbende kikke forbi ”lærredet”og følge med i, hvordan de 2 store vægge langsomt og sikkert blev til de mest fantastiske malerier, som vi hver dag har stor fornøjelse af at se på og glædes ved. Det var også ret dejligt for beboerne, at Kiss gerne ville have en hyggelig sludder med alle, som havde spørgsmål og kommentarer til malerierne. Der er så mange fine små detaljer, du bliver ikke færdig med at få øje på det hele lige på en gang. Kunne bestemt ønske mig flere nye malerier her på Rosenvænget.
Inger Kjærulff Bjerre Centerleder Rosenvænget og arbejdsmiljøkonsulent Omsorg